MÆRK MERE


af dig selv, af andre og af verden

Oplever du at du mangler meningsfuld kontakt til dig selv, til andre mennesker eller til verden i det hele taget?


Måske står du med mange tanker og følelser om hvad livet skal og bør indeholde og har brug for at finde et mere sikkert og roligt sted i dig selv at arbejde ud fra?


Eller har du kropslige udfordringer – har ondt eller er træt eller ked af kroppen og har brug for en blid måde at arbejde med din kropslige tilstand og fornemmelse af din krop og dig selv?


Alexanderteknik er en kropsterapeutisk måde at arbejde på, hvor man meget blidt og uden at forcere noget undersøger mulighederne for at opleve og bruge sig selv bedre og mere hensigtsmæssigt – både i konkret kropslig forstand og i et mere omfattende og psykoterapeutisk perspektiv.

Alexanderteknik

Alexanderteknik er en kropsterapeutisk måde at finde hen til en mere hensigtsmæssig brug af sig selv - både kropsligt og i et bredere perspektiv.


Der er mulighed for at tage udgangspunkt i 3 perspektiver:

-det fysisk kropslige

-det energetiske

-det kropsterapeutiske


Det fysisk kropslige

I arbejdet med den fysiske krop kan fysiske udfordringer og muligheder undersøges med det mål at opleve kroppen som velfungerende og ubesværet - såvel i ro som i bevægelse.


Arbejdet foregår på briksen, samt siddende, stående og gående. Alexandertekniklærer og elev mærker sammen den fysiske krops potentiale for at finde tilbage til en naturlig ubesværethed - med kraft og lethed.


Det energetiske

Den energetiske krop undersøges ved at arbejde med nervesystemet. Dette gøres ved nænsom berøring og kontakt, primært ved at alexandertekniklæreren mærker med sine hænder på alexenderteknikeleven. Det foregår liggende på en briks, siddende og stående.


Formålet med denne form for arbejde er, at skabe ro og balance i nervesystemet for derved at give plads til at gamle vaner og forestillinger kan slippes og at der kommer sammenhæng mellem den energetiske og den fysiske krop.


Det kropsterapeutiske

At blive rørt ved og at mærke mere af sig selv kan betyde at der dukker tanker og følelser op, som man ikke vidste var der. Eller måske er det tanker og følelser som man kender, men som man har svært ved at håndtere eller synes er besværlige.


Sammen med alexandertekniklæreren er der mulighed for at undersøge om den slags tanker og følelser kan få lov til at få plads og blive rummet, som en del af én selv. Dette arbejde kan foregå som en blanding af samtale og kropsterapeutisk kontakt.

MÆRK MERE

Om Ida

Jeg er uddannet alexandertekniklærer (2024).

Derudover er jeg civilingeniør med knap 15 år i det private erhvervsliv i bagagen - og mor til 3.

 

Mødet med alexanderteknik var for mig en vidunderlig oplevelse. At udforske og genfinde den dybe og naturlige kontakt til mig selv, til andre mennesker og til verden er den smukkeste gave. Jeg glæder mig hver dag over at dele den slags oplevelser med elever, kursister, kollegaer, venner og hvem der ellers måtte krydse min vej.


Arbejdet med alexanderteknik har givet mig en ny mulighed for at skabe et liv med mere balance - hvor jeg kan jonglere  familie, arbejde og mig selv med udgangspunkt i en ny kropslig og følelsesmæssig rummelighed og ro.


At lære at MÆRKE MERE er en langsommelig men meget udbytterig proces - og har for mig givet tilværelsen ny dybde og klarhed.

MÆRK MERE

1:1-undervisning

Du er også velkommen til kontakte mig for at aftale en reduceret pris, hvis dine økonomiske midler er begrænsede.

Enkelt session

500 kr.

1 x 1:1-undervisning. 


1 session varer ca. 1 time.

Klippekort, 5 gange

2.000 kr.

5 x 1:1-undervisning. 


1 session varer ca. 1 time.

Introduktions-forløb

900 kr.

3 x 1:1-undervisning.


Er du nysgerrig og kunne godt tænke dig et introduktionsforløb?


Så kan du købe en pakke med 3 1-timers sessioner for at komme godt i gang!